Vores dyr
 
Vi har en del forskellige dyr efterhånden, som er meget vellidte af børnene. Nogle bor i børnehaven, de store dyr bor på Vejrmøllegården lige ved siden af. Børnene er med til at fodre og muge ud ved kaninerne og elsker at klappe alle de dyr, de kan komme i nærheden af! 

 

Billede 2 De 4 løvehovedkaniner fik vi af en glad dame, da de var helt små. De har deres eget bur, hvor de kan grave huller og vi kan komme ind til dem og klappe og fordre dem. I weekenderne er det børnene med deres forældre, som på skift kommer og fodrer dem.
Nede på gården, som vi besøger jævnligt, bor æslet Pedro. Han er et typisk æsel, så nogle dage gider han ikke komme og snakke med os, når han er ude på folden. Men hvis vi glemmer at besøge ham, brokker han sig højlydt :-) Billede 3
Billede 4 Vi har to shetlandponyer, som også bor på gården, som hedder Sara (den sorte) og Sari (den røde). Ponyerne går sammen med Lukas, en stor Haflinger, og vil gerne klappes når vi kommer og besøger dem. Vi vil gerne have lavet en fold ved siden af børnehaven, så enten Pedro eller de små heste kan flytte tættere på os i sommerhalvåret.

Sidst opdateret 30. oktober 2015